23948sdkhjf

Forbrugere og detailhandel går lysere tider i møde

Sommeren er over os, og danskerne har for alvor lagt de mørke sparetider bag sig. De seneste økonomiske nøgletal viser en stigende forbrugertillid, som er smittet af på den danske detailhandel.
Forbrugertillidsindikatoren tog endnu et hop opad fra 5,5 til 7,8 fra april til maj 2014. Det er tredje måned med stigning, og det bringer indikatoren op på det højeste niveau siden juli 2007.

Der kan være flere forklaringer på forbrugernes positive forventninger. Meget kunne dog tyde på, at den fortsatte økonomiske fremgang og den deraf følgende stigende beskæftigelse har smittet af på danskernes forventninger. I det seneste kvartal steg beskæftigelsen med 7.700 fuldtidspersoner, og efter tre kvartaler, hvor tallet støt har bevæget sig den rigtige vej, er der god grund til at tro, at danskerne langsomt er begyndt at løsne livremmen.

Og det smitter af på detailhandlen, der viser en beskeden, men stødt opadgående tendens i omsætningsindekset. Hvor omsætningen i 2013 hverken bevægede sig op eller ned, synes kurven i 2014 at have vendt pilen en smule opad med en stigning på 0,1 procent i april, og 0,6 procent over de seneste tre måneder. Det har samtidig fået detailhandlens konjunkturindikator til at stige fra 3 til fem fra april til maj 2014.

Sidst men ikke mindst skal stigningen i det samlede danske bruttonationalprodukt nævnes. Lige nu ligger den samlede produktion 1,4 procent højere end den gjorde i første kvartal i 2013, og vi har alle gode grunde til at have positive forventninger til resten af året. Udviklingen peger i den rigtige retning – nemlig opad – det sker godt nok i et noget afdæmpet tempo, men i sidste ende er det jo retningen, der er det afgørende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077